Efter måneder med forberedelser, testkørsler og tålmodig venten er Hovedstadens Letbane endelig i drift. Åbningen blev mødt med glæde blandt kollegaerne og stor interesse fra borgerne – og allerede nu peger passagertallene på en markant succes. Men starten har også været præget af ulykker og tekniske udfordringer, som kollegaerne arbejder hårdt for at håndtere.
Af Simon Bauer
Den 26. oktober i år rullede Hovedstadens Letbane ud af startblokkene. Det skete under pomp og pragt, masser af nysgerrige borgere og en feststemning, som kun opstår, når noget længe ventet endelig bliver til virkelighed. Og ventetiden har været lang. For kollegaerne, der i månedsvis har arbejdet med testkørsel, procedurer og forberedelser, var det en stor dag: Nu kører letbanen i rigtig drift.
På åbningsdagen tog 15.000 passagerer turen med den nye letbane – et tal, der oversteg alle forventninger. Det var et tydeligt billede på den store interesse og de endnu større forhåbninger, som omverdenen har til Danmarks nyeste kollektive trafikprojekt.
En ny rygrad i hovedstadens trafik
Første etape, strækningen fra Ishøj til Rødovre Nord, er nu åbnet. Herfra fortsætter arbejdet mod anden etape fra Rødovre Nord til Lundtofte, som forventes at stå klar i sommeren 2026. Når sporet i hele sin længde åbner, kommer letbanen til at binde store dele af hovedstadsområdet sammen på en ny måde – og give tusindvis af borgere et hurtigere, grønnere og mere stabilt alternativ til bilen.
Kollegaerne på letbanen lægger heller ikke skjul på, hvor stort et skifte det er at gå fra testdrift til regulær kørsel. Mange oplever det som en kæmpe forløsning, endelig at kunne levere det, de er sat i verden for – nemlig at transportere rigtige passagerer. Derfor er der en sand stolthed blandt alle kollegaerne.
Al begyndelse er svær
Men opstarten har også haft sine mørkere sider. Letbanen har desværre været involveret i flere ulykker, herunder enkelte alvorlige. Det præger naturligvis både kollegaerne og det daglige arbejde.
Samtidig er det et velkendt mønster, når en letbane introduceres i tæt bytrafik, at det tager tid for bilister, cyklister og fodgængere at vænne sig til et nyt, stort og lydsvagt køretøj. Den samme erfaring har man set både i Aarhus, Odense og i udlandet.
Oveni ulykkerne har driftsstarten også budt på en række tekniske børnesygdomme. Det er heller ikke uventet, når et helt nyt system med nyt materiel, nye signaler og nye procedurer skal sættes i drift. Men det kan mærkes på ressourcerne. Der er dage, hvor kollegaerne slukker mange ildebrande – men de står sammen om det.
Kollegaerne oplever heldigvis en stærk holdånd, hvor man hjælper hinanden, deler erfaringer og står last og brast i pressede situationer.
En bragende passagersucces allerede fra dag ét
Selvom udfordringerne fylder, er det lyspunkterne der for alvor brænder igennem. Og ét lyspunkt skinner ekstra kraftigt: Letbanen har fået en langt stærkere start end forventet.
En måned efter åbningen viser de første tal, at i gennemsnit ca. 5.600 passagerer rejser med letbanen på en hverdag. Det er hele 60 procent mere end forventet i det første halve år, hvor prognosen lød på omkring 3.500 daglige passagerer.
Det betyder, at letbanen ikke blot er kommet godt i gang – den er blevet en integreret del af hverdagen i rekordfart.
Borgerne har taget letbanen til sig. Hvis man kigger sig rundt i letbanen, ser man skoleelever, pendlere, ældre og alle mulige andre. Drømmen om en kollektiv transportløsning til alle er dermed allerede indfriet.
En lovende fremtid
Meget tyder på, at Hovedstadens Letbane bliver præcis den succes, som mange håber på. Den vil udvikle sig, vokse og finde sin plads i trafiksystemet, efterhånden som hele strækningen åbner frem mod sommeren 2026.
Og selvom begyndelsen har været hård, er optimismen intakt. Al begyndelse er svær. Men når man mærker engagementet og ser de foreløbige passagertal, er der faktisk ikke tvivl: Letbanen bliver en gevinst – både for kollegaerne og passagererne.
